Virksomheden skal opfylde flg. krav
Indehaver af GroundPlug® International, Carsten Aagerup har fået mange nej’er og meget modstand, siden han for 16 år siden etablerede sin virksomhed. Han fik først mange, mange nej tak, da han udviklede de første stålfundamenter til skilte. ”Alle syntes, at det var rasende smart, men ingen havde mod på at skifte betonfundamenterne ud, så jeg solgte ikke et eneste fundament det første år” fortæller Carsten Aagerup. Senere fik han også nej til at byde på de første offentlige licitationer på støjskærme; der manglede erfaring, referencer og likviditet og banken sagde nej til at finansiere produktionen af en kæmpe ordre af postkasse-fundamenter.
Men Carsten Aagerup er ikke en mand, der lige sådan accepterer et nej eller lægger sig ned for lidt modstand, så snart røg skilt efter skilt op på patenterede GroundPlug® stålfundamenter – både i ind- og udland. Postkassefundamenterne kom i produktion og solgte over 100.000 fundamenter i forbindelse med postkasseloven og i 2014 vandt GroundPlug® International den første støjskærmskontrakt for Vejdirektoratet. Senere da opgaverne begyndte at komme ind i mere stabil strøm og bankerne tilbød finansiering, takkede Carsten Aagerup nej. Han ville hellere være uafhængig.
”Det er svært at låne penge, hvis man ikke allerede selv har dem. Der mangler mere risikovillige investorer, som kan sikre driftkapital til små vækstvirksomheder uden at kvæle udviklingen” siger Carsten Aagerup, som har vækstet sin virksomhed organisk uden indskud fra eksterne investorer. ”Og det er også en udfordring at være innovationsvirksomhed i brancher, hvor man længe har gjort tingene på samme måde. Jeg havde et møde, hvor jeg præsenterede en af vores mest innovative stålfunderingsløsninger for en rådgivende ingeniør fra en stor ingeniørvirksomhed. På trods af at vores løsning var veldokumenteret og tæt på 10 gange så effektiv i installation som et traditionelt betonfundament, så var hans skepsis til at få øje på. Efter vi var færdige med vores præsentaton, udtalte den rådgivende ingeniør noget i retning af ”Det der, det er som at stikke en tandstik i en lagkage – det kommer aldrig til at holde”. I dag bliver stort set alle støjskærme sat på stålfundamenter”, griner Carsten Aagerup og tilføjer ”Og selvfølgelig holdt det, vi havde jo gjort et ordentligt stykke ingeniørarbejde”.
GroundPlug® International er en produktions-, entreprenør- og ingeniørvirksomhed med speciale i stålfundamenter og stålkonstruktioner. ”Stålfundering er fremtiden, det er både mere bæredygtigt, mere innovativt og fleksibelt og langt mere effektivt at installere” fortæller Carsten Aagerup videre. Virksomhedens primære fokus er infrastrukturløsninger og totalentrepriser til det offentlige. Her har Carsten Aagerup skabt solid erfaring og ekspertise i virksomheden. ”Det er essentielt for os, at vi er fokuserede på bolden, når vi f.eks. skal levere store projekter til Banedanmark eller Vejdirektoratet – det er ikke en mulighed, ikke at levere til tiden og ifølge aftale. For at skabe en kontinuerlig vækst i virksomheden er det dog også uhyre vigtigt, at vi samtidig prioriterer udviklingsarbejdet. Det er det, der er nøglen til kontinuerlig succes.”
Carsten Aagerup har da også sideløbende sat endnu en virksomhed i verden under GroundPlug® Internationals vinge: GroundPlug® Easy Mounting SystemTM, som tilbyder en serie effektive skruefundamenter til privatbyggeri. En virksomhed som i dag står på egne ben og også vækster flot både i Danmark og i udlandet.
I 2018 viste GroundPlug® allerede et pænt vækstresultat med en omsætning på omkring 19 mio dkk. Virksomheden havde fået fodfæste i de offentlige udbud, og bygherrerne havde fået øjnene op for GroundPlug® International’s innovative funderingsløsning og for det kompetente ingeniørarbejde, som den mindre spiller kunne tilbyde. Med innovativ tænkning og nye løsningsmetoder kunne GroundPlug® International præsentere Vejdirektoret for det ene tilbud efter det andet, som skubbede konkurrencen af banen. Det resulterede i en eksplosionsvækst på 400% i 2019, hvor GroundPlug® vandt 4 og af 6 udbud fra konkurrenterne og skabte en omsætning på 68 mio. dkk.
De seneste års flotte resultater er da heller ikke gået ubemærket forbi. GroundPlug® International er blevet belønnet med en pris som ”Top 1% Elite Leverandør til det Offentlige” og senest en af Danmarks mest velkendte erhvervspriser, Børsen Gazelle 2020. ”Jeg er rigtig stolt af de resultater, vi har opnået de seneste år. Byggebranchen er barsk og vi har knoklet hårdt for at nå hertil. Vi har nogle fantastiske medarbejdere og jeg er dybt taknemmelig for den succes, som de har hjulpet mig med at skabe. At GroundPlug® International bliver Børsen Gazelle i år er uden tvivl takket være en masse stædighed og benhårdt arbejde fra en loyal kerne af medarbejdere.” slutter en stolt Carsten Aagerup.
Med vores brede kendskab til stålkonstruktioner vejleder vi gerne omkring dit kommende byggeprojekt.
Kontakt os gerne – både hvis du har brug for sparring eller bare vil høre nærmere om vores kompetencer og forretningsområder.